Det lille dukketeater

DET LILLE DUKKETEATER

Anne Stubbe Horn fortæller

Ønsket om at starte et dukketeater i Flensborg opstod spontant efter deltagelse i et weekendkursus med dukkesyning og dukkeføring i september 1980. Kurset blev holdt på ”Hjemmet” og heraf opstod så ”Det lille Dukketeater”, der siden har spillet omkring 300 opførelser med brug af forskellige slags dukker spillet for børn fra de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig. Jeg skønner, at hen ved 25.000 børn gennem årene har været en tur i teatret i Mariegade for at opleve dukkespillets magi og eventyrets fortryllelse. Børn er det bedste vi har! Derfor er det særligt vigtigt at byde dem noget godt. Alle forestillinger er blevet skræddersyede til vores særlige sydslesvigske behov, sprog og sceneforhold, som f. eks. dramatisering, dukkefremstilling, kulisser, rekvisitter, scenearrangement, samt lyd og lys. Vi har altid givet os selv lov til at eksperimentere med mange slags materialer og udtryksformer – lade fantasien blomstre og holde liv i skøre ideer undervejs i arbejdet med en forestilling – ud fra mottoet: teatret er mulighedernes sted. Jeg mindes med glæde alle de sjove, uventede oplevelser, når et nyt stykke skulle sættes op, alle de vilde ideer, som fødtes og al den inspiration gruppens forskellige medvirkende bidrog med. Det er selve den skabende proces, som nu træder skarpest frem i min erindring. Og så selvfølgelig børnenes umiddelbare glæde, latter, tilråb og deres medleven i forestillingerne, der gør, at det er det hele værd. Mon ikke dukkerne har ført mange børn ind til de værdier, som teatrets verden siden kan byde dem? Jeg har da mødt en del af dem ad åre i ”Hjemmet”, - både som voksent publikum og aktive spillere på vores scene! Det er dejligt, når man fornemmer, at noget har båret frugt. ”Det lille Dukketeater” er med til i en mere og mere illusionsløs tid for en stund at give fantasien vinger. Det er velgørende. Et teater er jo illusionernes hjemsted.

Der har selvfølgelig været mange folk om at tage en tørn med både det ene og det andet for at få så meget ”op at stå” igennem så mange år, så jeg vil undlade at nævne navne her, selvom det er fristende. Tiderne og resultaterne må tale for sig selv. Og dog, ... et navn må fremhæves.  I en lang årrække var Karin Goos en særdeles drivende og givende kraft. Vi havde et pragtfuldt samarbejde! 

Da jeg blev pensioneret i 2010 valgte jeg at stoppe med arbejdet i ”Det lille Dukketeater”, men heldigvis findes der flere teatertossede folk, så nu fortsætter sejladsen med Lone Krogh som styrmand om bord.

Det er jeg glad for. Jeg ønsker god vind i sejlene for både de store og de små skibe!

Lone Krogh fortsætter:

Ja, vi var et par stykker, der hoppede op i båden og fortsatte. Der var jo heldigvis en god sejlrende, vi kunne fortsætte i. Det var ydmygt at stå på de gamle brædder, hvor tusinder havde trådt før os. Men vi satte sejlene og havde heldigvis god vind. Vi ­fik stablet et par forestillinger på benene, og børnene er stadig glade, griner og lever med i forestillingerne. Jeg tager også hatten af – både for Det lille Teater og for Det lille Dukketeater.

De har begge givet os en ballast og et godt sted at være. Jeg har overtaget dette arbejde med glæde og glæder mig til mange lysende børneøjne i fremtiden.