Det Lille Teater Flensborg
Mariegade 20
24937 Flensborg

VEDTÆGTER

§1 Navn

Institutionens navn er ”Det lille Teater”. Institutionens hjemsted er Flensborg. Institutionen blev stiftet i 1966. Den er tilsluttet ”Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger e.V.”

§ 2 Formål

Institutionens formål er at fremme og formidle dansk teater, kultur og sprog i Sydslesvig.
Formålet skal realiseres hovedsageligt ved at give børn, unge og voksne mulighed for indøvelse og opførelse af teaterstykker og andre former for kunstnerisk udtryk.

§ 3 Almennyttighed

Institutionen tjener udelukkende og umiddelbart almennyttige formål i henhold til afsnittet ”Steuerbegünstigte Zwecke” i ”Abgabenordnung”. Institutionen arbejder uegennyttigt; dens formål er ikke primært egenøkonomisk. Institutionens midler må kun anvendes til vedtægtsbestemte formål. Medlemmerne modtager ingen dividende eller andet udbytte af Institutionens midler. Institutionen må ikke begunstige nogen person gennem udgifter, som falder uden for institutionens formål, eller gennem uforholdsmæssigt høje godtgørelser.

§ 4 Medlemmer

Som medlem kan optages enhver naturlig eller juridisk person, der tilslutter sig institutionens for- mål og anerkender nærværende vedtægter. Der skelnes mellem aktive og støttemedlemmer. Aktivt medlem er enhver, der er eller har været aktivt tilknyttet teatrets arbejde inden for de seneste 5 år.

§ 5 Kontingent

Generalforsamlingen fastsætter kontingenternes størrelse.

§ 6 Regnskabsår og revision

Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet revideres af to revisorer, der vælges af generalfor- samlingen skiftevis for to år ad gangen.

§ 7 Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er institutionens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar/februar måned og indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering i Flensborg Avis samt ved opslag på ”Hjemmet” og på institutionens webside med angivelse af dagsorden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Stemmeret har alle aktive medlemmer, der er fyldt 10 år.

§ 8 Dagsorden

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal mindst indeholde:

  1. Valg af en ordstyrer
  2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Drøftelse af og afstemning om beretning og regnskab
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Forslag til arbejdet for de kommende sæsoner
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Valg til bestyrelsen:
    i lige år formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem
    i ulige år kasserer, ungdomsleder og et bestyrelsesmedlem
  9. Valg af én af revisorerne
  10. Eventuelt

§ 9 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen anser det for nødvendigt, eller når mindst 1⁄4 af de stemmeberettigede medlemmer kræver det.

§10 Bestyrelsen

Institutionen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen. Bestyrelsen er såvel økonomisk som kunstnerisk ansvarlig over for generalforsam- lingen og fastlægger sæsonplanerne ud fra de givne kunstneriske og økonomiske muligheder. Bestyrelsen fastlægger i øvrigt selv sin arbejdsfordeling og kan tilknytte personer udefra til vare- tagelse af særlige opgaver.

§11 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kræver en generalforsamlings beslutning, og de skal vedtages med et flertal på 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Forslag til vedtægtsændringer skal bekendtgøres sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§12 Institutionensopløsning

En opløsning af institutionen kan kun ske, når 3/4 af de afgivne gyldige stemmer afgives til fordel herfor på to generalforsamlinger, hvoraf den sidste generalforsamling afholdes tidligst 4 og senest 8 uger efter den første. Forslag om institutionens opløsning skal bekendtgøres sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

§13 Anvendelseafmidler

I tilfælde af institutionens opløsning eller ved bortfald af skattebegunstigede formål tilfalder institutionens midler og ejendele Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger e.V. til umiddelbar og udelukkende anvendelse til almennyttige formål.

§14 Ikrafttræden

Disse vedtægter blev vedtaget af den ekstraordinære generalforsamling den 24. januar 2007 på ”Hjemmet” i Flensborg og træder umiddelbart herefter i kraft. Samtidigt ophæves de hidtidige vedtægter fra 13. maj 2004.